Fredningsbælter og særlige lokale regler
Regler om fredningsbælter
Fisk, som bevæger sig fra vandløb ud i havet, skal kunne gøre det frit. Derfor er der fredningsbælter, hvor du ikke må fiske. Fredningsbælterne er der, hvor åer og bække løber ud i hav og fjorde. Det er altid en god idé at tjekke, om der måske er et fredningsbælte lige dér, hvor du kunne tænke dig at fiske.
Oversigt over fredningsbælter – kortet har for øvrigt et ganske fint satellit foto der viser de kystnære bundforhold
Inden du klikker dig ned i kortene, hvor fredningsbælterne er tegnet skal, du være opmærksom på dette:
- Klik på ”Kortindhold” øverst til højre, vælg fredningsbælter, og om visningen skal være som almindeligt kort eller satellitfoto. Der er også mulighed for visning af kommunegrænser. Zoom herefter ind på kortet med knapperne til venstre, eller med scrollhjulet på musen. Kortvisningen flyttes ved at holde venstre musetast nede og trække. Du kan også angive et bynavn eller en adresse i søgefeltet til venstre for kortet.
- Fredningsbælterne vises med forskellig farve: Rød for helårligt, Blå for 16. september til 15. marts eller Gul, hvis en anden periode, eller hvis der gælder andre særlige regler. For at se mere om fredningsbæltet skal du klikke på det farvede felt, hvorefter et popup-vindue vil vise oplysninger om nærmeste adresse samt info om fredningsbæltet. Der er også link til Retsinformation til den bekendtgørelse, der fastlægger fredningsbæltet.
- Hvis vandløbets munding er 2 meter eller bredere, er der et fredningsbælte på 500 meter, som gælder hele året. Hvis vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bredt, gælder fredningsbæltet kun i perioden 16. september-15. marts.
Særlige lokale regler
Vær opmærksom på, at der i visse lokale farvande er vedtaget særlige regler for fiskeri. De særlige regler kan omfatte både redskabsbegrænsninger, fangstbegrænsninger, skærpede mindstemål, udvidet fredningsbælter og lignende.
Her kan du finde bekendtgørelser og foldere om de særlige lokale regler
Informationer er fra: Naturerhverv.dk